Danish design - handcrafted in Japan

Nyoprettet stilling i marketingafdelingen hos nine eyewear – skal den være din?

 

Med øget fokus på digital markedsføring og den konstante udvikling, særligt indenfor sociale medier, mangler vi en kollega til at udvide, optimere og synliggøre nine eyewear endnu mere.

 

Stillingen er nyoprettet, og du skal derfor kunne arbejde både selvstændigt, men også innovativt med at udvide vores digitale tilstedeværelse. Vi søger dig, der har erfaring med kommunikation, digital markedsføring, SEO og paid social.

 

Vi tilbyder dig et spændende job fyldt med nytænkning og potentiale for udvikling. Vi er pt. to kreative hoveder i afdelingen og mangler dig, der kan give nye input og udvikle vores digitale univers.

 

Jobbet er alsidigt og favner bredt indenfor marketing. En del af arbejdet vil være udarbejdelse og planlægning af online content i samarbejde med afdelingens grafiske designer. Det kan være tekstforfatning til SoMe, web, nyhedsbreve, magasiner m.m. og det er derfor meget vigtigt, at du besidder et højt sprogligt niveau på engelsk og dansk.

Projektkoordinering og dialog med producenter og andre samarbejdspartnere vil også være en del af din jobbeskrivelse. Det er derfor vigtigt, at du evner at skabe struktur og overblik over afdelingens opgaver.

 

Du er en teamplayer, der formår at gribe de mange bolde, der ofte er i spil i afdelingen, og sætter en ære i, at vi sammen overholder vores deadlines. Du er hjælpsom, udadvendt og nysgerrig på de nyeste tendenser indenfor markedsføring og kommunikation.

 

Kendskab til InDesign eller Photoshop ses som en fordel, men er ikke et krav. Ligesom fritidsinteresser såsom et håndværk, interesse for fotografering, video eller noget helt tredje, vil være velkommen og kun ses som et plus.

 

Vi tilbyder, som udgangspunkt, en deltidsstilling på 20-25 timer ugentlig. Det vil være med faste arbejdstider, som vi sammen aftaler. Opstart er hurtigst muligt og løn efter kvalifikationer.

 

Er ovenstående noget for dig, og tænker du, at kunne trives i et åbent kontormiljø med nogle fantastiske kollegaer, som værdsætter engagement, god stemning og et godt fællesskab højt, så ser vi frem til at høre fra dig.

 

Tiltrædelse

Hurtigst muligt.

 

Yderligere informationer

Ønsker du yderligere information omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Emma Eriksen på telefon 70270022.

 

Din ansøgning med relevante bilag sendes til Line Brandt på LB@nine-eyewear.com

Samtaler vil blive afholdt løbende.